Kjærgaard Symaskiner - Skolegade 1 - 9800 Hjørring
kontakt@symaskine.dk - tlf. 98 92 19 53
Tilbud
Manufacturer:Janome
Brands

Brugt Janome MC 12000 ny lavpris

15.000,00 kr.

1 på lager

Kategori: Tag:

Beskrivelse

Janome Memory Craft 12000 – som ny!

– PC forbindelse – Horizon Link

Selv om det er nemmere end nogensinde at skabe og redigere designs på Horizon Memory Craft 12000´s trykskærm, kan du komme endnu længere med dine redigeringsmuligheder! Du kan bruge din almindelige computer til at redigere designs på skærmen. Brug din mus til at trække, droppe og redigere! Det betyder at din redigering kun er begrænset af den skærm, du kobler til din computer!

28 cm arbejdsrum til højre for nålen

Det er vores største friarm nogensinde. Perfekt til quiltning, syning af boligindretning eller projekter, der kræver ekstra plads. Men det betyder også at maskinen kan rumme en større broderiramme, med al den stabilitet og præcision, Janome er kendt for!

AcuFeed Flex overtransportør

Vores AcuFeed Flex overtransportørsystem har tidligere været en favorit blandt quiltere pga. dens utrolige præcision og kraft i transport af stoflagene. Med Horizon Memory Craft 12000 har vi fundet en måde, der forbedrer den allerede fantastiske funktion. Nu er AcuFeed, systemet en aftagelig enhed. Når det ikke er i brug, kan det gemmes i en af tilbehørsskufferne. At tage det af og sætte det på er nemt! AcuFeed findes nu i to alternative bredder. De brede AcuFeed fødder trækker stoffet, med et bredt greb, både fra oversiden og undersiden. Brug disse fødder til quiltning, til sammensyning og til almindelig syning. Vore nye smalle AcuFeed fødder giver en præcis kontrol ved mere detaljeret syning, som ved montering af lynlås og tilsvarende syning, hvor der ikke er ret meget plads.

Stitch Composer

Det unikke Stitch Composer program giver dig mulighed for at gemme og redigere sømme på computeren. 30 sømme fra symaskinen er allerede gemt i programmet. Nu kan du lave små eller store ændringer af eksisterende sømme. Eller du kan lave dine egne sømme helt fra bunden! Programmet er nemt at bruge og du overfører sømmen til din symaskine på et splitsekund.

Linear Motion Embroidery

Janome var pionér i 1990´erne med Memory Craft 8000, den første sy- og broderimaskine, med en X-Y-bevægelse af broderienheden. Som verdens største producent af industrielle computerrobotter, har vi siden gjort denne teknologi perfekt. Denne kompetence fra robotafdelingen, vender nu tilbage med et ”state of the art” Linear Motion Embroideryâ„¢ System. Dette system bruger tre lineære bevægelsesguider – to på X-aksen, en på Y-aksen; noget, der muliggør en uovertruffen stabilitet og jævn bevægelse, selv med vores gigantiske GR broderiramme.

Auto trykfodsløfter

Den automatiske trykfodsløfter hæver automatisk trykfoden efter et trådklip – når der trykkes på trådklipsknappen eller efter et programmeret trådklip i slutningen af en række pyntesømme – så du kan holde hænderne på syprojektet hele tiden. Den kan også indstilles til at hæve efter en hvilken som helst søm, med nålen nede i stoffet, til enkel vending i hjørner. Denne flotte egenskab forenkler syprocessen – du har færre manuelle opgaver og sparer dermed tid og øger effektiviteten.

9 mm Zig-Zag

Det er rigtigt – du kan nu sy 9 mm brede sømme på Horizon Memory Craft 12000! Den ekstra bredde gør alle dine pyntesømme kraftigere og endnu mere dekorative. Bredere og mere markante sømme gør det muligt at udfylde et område med sømme hurtigere – og du sparer værdifuld tid, mens du syr.

Et tryk for stingpladeskift

At bruge de rigtige værktøjer på det rigtige tidspunkt, er vigtigt i syning. For at sy patchwork, sy i tynde stoffer eller til broderi, gør ligestings stingpladen den store forskel. Nu kan du nemt skifte stingplade på nogle få sekunder. Tryk på knappen for at frigøre stingpladen og læg den nye stingplade på, tryk den ned og den glider på plads. Dette system inkluderer også en sensor, der kun tillader at der sys ligesøm, når ligestings stingpladen er på plads, så du behøver ikke bekymre dig om at nålen skal blive ødelagt! Begge stingplader er inkluderet i standardtilbehøret.

Undertrådssensor

Når du broderer eller syr store projekter, er det nogle gange vanskeligt at holde rede på, hvor meget undertråd, der er tilbage. Undertrådssensoren advarer dig, når undertråden er ved at være brugt op – så du slipper for at stoppe midt i en søm eller broderifarve. Horizon Memory Craft 12000 har et avanceret sensorsystem, der lader dig bestemme, hvornår det skal advare – justér den til store broderiprojekter, når du vil sørge for at have nok undertråd, eller små projekter med korte sømme. Denne funktion er også meget nyttig ved syning med forskellige trådtykkelser. Du kan øge følsomheden når du bruger en tyk undertråd og sænke den ved tynde tråde.

Variabel Zig-Zag

Avancerede værktøjer giver avancerede muligheder for kreative udtryk. Horizon Memory Craft 12000 kommer med en helt ny funktion: Variabel Zig- Zag. Denne funktion gør det muligt at præcisionskontrollere stingbredden via knæløfteren! Alle, der syr billeder, kan glæde sig over denne enkle måde at kontrollere stingbredden. Begynd med en ligesøm og – mens maskinen syr – trykkes mod knæløfteren for at udvide sømmen trinløst til en 9 mm zigzag. Let trykket gradvist for at vende tilbage til ligesøm. Denne avancerede kontrol giver helt nye muligheder indenfor frihåndsquiltning, trådmaleri, kantapplikation, frihåndsmonogram m.m.

Højhastigheds broderi

Horizon Memory Craft 12000 er vores hurtigste broderimaskine nogensinde, med 1000 sting pr. minut. Janomeingeniører har gjort denne utrolige hastighed ved broderi muligt, uden at det er gået ud over stingkvalitet eller præcision.

Kompakt broderienhed

Flot design ligger i detaljerne. Janomes ingeniører har fundet en måde at tilbyde store professionelle og stilfulde broderier – og samtidigt beholde broderienheden så kompakt som overhovedet muligt. Ingen andre mærker kan tilbyde så stort et broderiområde med en så lille broderienhed. Den aftagelige broderienhed passer enkelt ind på bagsiden af maskinen. Og samtidig giver placeringen, af denne innovative broderienhed, mulighed for at bruge friarmen, selv når du broderer. Det er den slags gennemtænkte opfindelser, Janomeejere kender og forventer!

Ekstra stort broderiområde

Vore største broderirammer og broderiområde nogensinde! Vores helt nye GR ramme tilbyder 23 cm x 30 cm i broderiområde. Det unikke design af GR rammen tillader også brug af specielle magneter, der hjælper med at fæste stoffet og dermed øge stabiliteten. Ingen anden maskine kan tilbyde et så stort broderiområde og garantere den stabilitet og præcision, der er kendt fra Janomes broderier. Selv den legendariske Janome Firkant SQ ramme er nu udvidet til 23 cm x 23 cm. Det betyder at du kan brodere 23 cm´s quilts i firkanter. Den 14 cm´s firkantsramme SQ 14 og friarmsrammen følger også med maskinen som standard tilbehør.

Trimning af forbindelsestråde

Med Janome broderi skal du bare trykke på Start! Du skal ikke bekymre dig om at stoppe et design for at klippe tråde. Med en automatisk trimning af forbindelsestråde, klipper maskinen disse tråde, så du kan spare tid og energi, selv når du laver smukke, spændende broderier. Horizon Memory Craft 12000 har flere alternativer til at trimme trådene og gøre broderi endnu mere enkelt! Når maskinen har klippet tråden, trækker den trådenden om på bagsiden af broderiet for at give et fejlfrit og professionelt resultat.

91 nålepositioner

Horizon Memory Craft 12000 giver dig hele 91 nålepositioner – flest af alle Janome maskiner nogensinde! Det åbner for flere detaljer i pyntesømme og en utrolig finjustering af alle sømme. Og med en stingbredde på 9 mm træder detaljerne virkelig frem.

Se alt bedre i et fantastisk lys

Horizon Memory Craft 12000 har meget arbejdslys – præcis hvor du behøver det mest. Vores justerbare udtrækslampe High Light aktiveres ved at trække den ud. Det justerbare lys oplyser dér, hvor du behøver det mest – omkring nålen. Du kan se dine sømme klart og nåletrådning bliver en leg. 10 LED-pærer, placeret på fem forskellige steder, oplyser arbejdsområdet på maskinen. Selv funktionsknapperne er oplyst – så de er enkle at finde og nemme at bruge. Og for et endnu bedre overblik, kan du også sætte forstørrelsesglasset på, den nye AcuView Magnifier. Sammen giver det en reduceret belastning for øjnene og gør det muligt for dig at sy i timevis med fuld komfort!

Frihåndsquiltning

At lave et produkt helt fra start til slut giver en følelse, der ikke kan beskrives – specielt når produktet er et quilt! Horizon Memory Craft 12000 gør frihåndsquiltning nemmere end nogensinde. Tilpas højden på trykfoden til dit projekt og dine ønsker – indstil den højt til kraftige quilts med tyk vattering, eller lavt hvis du ønsker lidt træk i sømmene. Du kan også gemme dine indstillinger til senere brug.

Skabelon hjælpelinjer

Skabelon hjælpelinjer er indbygget i bortdesigns. Designet laver automatisk små risting, der gør det nemmere for dig at få en perfekt placering af designs, ved syning af endeløse borter. Brug ganske enkelt JOG-tasterne til at flytte rammen til en præcis placering.

AcuGuide Lineal

Nu kan dine sømrum blive lige så præcise som vore præcisionsbroderier. Bare skub linealen ind i fæstet på broderiarmen og skriv det ønskede sømrum. Linealen har en lang styreflade, til perfekt guidning af stoffet, og sømmen kan justeres imellem 1/16 til venstre for nålen til 8 1/4 til højre for nålen. Linealen kan justeres for hver 0,1 mm til perfekte indstillinger.

Automatisk trykfodstryk

En stofsensor registrerer automatisk stoftykkelsen og justerer trykket på stoffet svarende hertil. Dette sikrer at stoffet aldrig glider, men alligevel transporteres glat og nemt mens du syr. Trykfodens tryk kan også justeres manuelt i indstillingsmodus. Dermed kan du reducere trykket på tykke stoffer eller justere til dine egne personlige præferencer.

Forbedret Ergonomisk Knæløfter

Janomes ingeniører holder aldrig op med at forbedre. Knæløfteren er redesignet for at gøre den mere ergonomisk og justerbar, så den passer til syeren, uanset størrelse eller højde. De har også perfektioneret udformningen for at tilpasse løftefunktionen til den superlange (28 cm) friarm. Du kan nu sidde lige foran nålen med knæløfteren anbragt perfekt til frie bevægelser ved quiltning, variabel zig-zag eller almindelig syning.

Flere sømme, flere indbyggede broderier

Horizon Memory Craft 12000 har et utroligt antal indbyggede sømme og broderidesigns. Du finder 425 indbyggede sømme, inkl. 13 forskellige knaphulstyper og med Stitch Composer kan du lave dine egne sømme i det uendelige. De tre skrifttyper giver varierende muligheder for dekorative sømmonogrammer. Hele 338 indbyggede broderidesigns er også inkluderet. Mulighederne for monogram er bedre end nogensinde med 10 monogram skrifttyper, 2- & 3-bogstavs alternativer, 54 programmer og 46 bort-alternativer. Med så mange standardsømme og broderidesigns er de kreative muligheder ubegrænsede!

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

  • TILBUD

    Schmetz nåle universal 80

    30,00 kr.
    Tilføj til kurv
  • TILBUD

    Schmetz Microtex nåle kombi

    40,00 kr.
    Tilføj til kurv
  • TILBUD

    Schmetz nåle stræk 75

    40,00 kr.
    Tilføj til kurv
  • TILBUD

    Schmetz Jeans nåle str. 90

    40,00 kr.
    Tilføj til kurv
  • TILBUD

    Schmetz Topstitch nåle str. 80

    40,00 kr.
    Tilføj til kurv
  • TILBUD

    Janome tilbehør

    Læs mere
  • TILBUD

    Schmetz Gold nåle str. 75

    40,00 kr.
    Tilføj til kurv
  • TILBUD

    Spoler høj

    60,00 kr.
    Tilføj til kurv